Kalk/blødgøring
Bestyrelsen finder fortsat ikke, at fordelene ved nogen af de tilgængelige blødgøringssystemer opvejer de ulemper de forskellige anlæg har. (Pris, etablerings-/driftsomkostninger, bivirkninger, fysiske dimensioner m.m.)
Vi har derfor set på en alternativ løsning: AMTECH KALKKNUSER
Det er ikke et blødgøringssystem, men et ultralydsbehandlingssystem som ændrer kalkens udfældningsegenskaber fra de hårde calcitaflejringer vi kender, til aragonit. De aflejringer der nu kommer, sætter sig nu blot som et blødt pulveragtigt lag, som er lige til at skylle/børste af. Medlemmer af bestyrelsen har haft systemet på prøve i en længere periode, og har konstateret at det har en betydelig effekt, hvorfor vi har forhandlet med Amtech, og har lavet en aftale:
Anlægget er monteret på vandværket, og har været i drift siden starten af december. Vi har anlægget på prøve, frem til generalforsamlingen, hvor der vil blive stemt om hvorvidt vi skal købe anlægget.
Vi foreslår, at i afkalker et eller flere tappesteder eller kogekander, og ser hvad der sker i løbet af de næste par uger, hvorefter vi lægger et spørgeskema på hjemmesiden.
8/2
Så er det det rigtige link. Jeg beklager hvis nogen allerede forgæves har forsøgt sig med det tidligere, det var til noget helt andet.
Spørgeskemaet findes nu på dette link: https://forms.gle/AXsJbZ6EpnKtgGgEA
Udfyld og send det gerne snarest.